
Jane's engelske julekage
Ingredients
- 6 æggeblommer (af 50 g æg)
- 300 g sukker
- 300 g smør
- 300 g mandler
- 300 g rosiner
- 300 g korender
- 300 g mel
- 6 piskede æggehvider
Instructions
- Smør og sukker røres hvidt
- æggeblommerne røres i lidt efter lidt
- Mandlerne, der skoldes, men ikke smuttes, skæres i tynde strimler på langs
- Mandlerne blandes i melet sammen med rosinerne og korenderne
- Røres i dejen
- De stiv piskede æggehvider røres i
- Dejen fyldes i en smurt sandkageform (2 1/2 l)
- kagen bages i 1 1/2 time ved 180 grader, på nederste rill
Serveres i tyndeskiver.
Den kan bages i god tid. Når den er bagt tages den ud af formen, til den er afkølet. Lægges tilbage i formen og pakkes godt ind i folie.

Italiensk konfektkage
Denne kage kan holde sig i køleskabet i en måned
Ingredients
- 50 g smør
- 200 g grofthakkede smuttede mandler
- 150 g grofthakket tørrede dadler
- 150 g grofthakket tørrede abrikoser
- 100 g tørred transbær
- 100 g grofthakket valnøddekerner
- 60 g hvedemel (1 dl)
- 3/4 tsk stødt kanel
- 1/2 tsk revet muskatnød
- 1/4 tsk koriander
- 3/4 stødt nellike
- 125 g honning (ca 1 dl)
- 125 g florsukker (ca 2.5 dl)
- Pynt: florsukker
Instructions
- Lad smøret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner
- Rist mandlerne ved jævn varme i ca 5 min, rør af og til
- Bland det tørrede frugt, valnødder, mel og krydderier sammen med de let afkølede mandler i en skål.
- Kom honning og florsukker i en lille tykbundet gryde.
- Bring blandingen i kog under omrøring
- Kog den ved kraftig varme, stadig under omrøring, ca 3 min, til den er skummende og gylden
- Kom den smeltede honning i frugtblandingen
- Lad den køle af til den er lun og ælt derefter dejen godt sammen med fingerne
- Beklæd en springform (ca 22 cm i diameter) med bagepapir
- Pres dejen ud i bunden af formen og glat overfladen med en fugtig ske
- Læg et stykke bagepapir over kagen og bag den midt i ovnen i ca 45 minutter ved 150 grader
- Lad kagen køle helt af i formen og stil derefter konfektkagen tildækket på køkkenbordet til næstedag.
- Ved servering pyntes kagen med sigtet florsukker
- Skær den i tynde stykker. Der er til ca 32 tynde stykker. Kagen er fyldig som konfekt.